20. Rejsebrev – Lodgerende på 2. sal og pip i kaninburet
Billedet her er fra vores sidste forlængede weekendtur til en skøn havneby tæt ved det tyrkiske grænse.
Siden jeg skrev sidst er antallet af beboer her i huset blevet en del større og stiger fortsat.
Først og fremmest har vi en veninde der i øjeblikket er flyttet ind i vores lejlighed på 2. sal. Hun kom for ca. tre uger siden, med planer om at slå sig ned her i vores landby Pirne. Det har været spændende at komme rundt i landsbyen og kigge efter huse. Vi har fået snakket med mange nye mennesker og fået set lidt mere af Bulgarien indefra. Hvordan folk lever og overlever.
Efter at have set en del forskellige huse/ruiner/byggegrunde, har hun købt et gammelt rimelig ramponeret (og billigt) hus i typisk bulgarsk byggestil, som man byggede her for 60-70 år siden. Det lille grå hus skal have den store tur, som de fleste huse skal. Det samme gælder for haven, og Tina Irene kommer aldrig mere til at mangle arbejde at kaste sig over ;-). Der er ikke noget køkken, hvilket der nærmest aldrig er, og toilettet er et skur i haven med et hul i jorden. Restaureringen må komme lidt efter lidt, som der er penge til.
Indtil videre er et godt hold håndværkere i gang med at skifte taget og med stor jubel kan jeg nu skrive, at mit ønske fra sidste rejsebrev allerede er blevet opfyldt. Jeg ønskede mig nemlig at få en god oplevelse med sigøjner-arbejdere og dette hold har kun overrasket absolut positivt! De er præcise, flinke, rimelige i pris og arbejder en vis ting ud af bukserne på Tina Irenes tag. FEDT, FEDT, FEDT! Derudover er de meget mere som professionelle håndværkere end som daglejere. Stadig var det dog nogle der bare kom forbi, da de havde hørt jungletrommerne om, at der var solgt et gammelt hus, og tilbød deres arbejdskraft. Sådan gør man her. Håndværkere må være om sig for at få arbejde og vores veninde har været meget heldig med det hold, hun har valgt. De har givet et tilbud på jobbet, der er skrevet kontrakt og de får halvdelen af pengene, når der er kommet materialer og halvdelen når arbejdet er færdigt.
Vi er super glade og lettede på hendes vegne! Vi valgte jo helt bevidst ikke at kaste os ud i en byggeproces, da vi købte vores hus. Man bliver meget nemt snydt så det driver som uvidende nordbo i et land, hvor man ikke kan sproget og det er et lotteri at finde god arbejdskraft. Tina Irene har heldigvis også nogle gode folk i vores landsby til at hjælpe sig med at oversættelse og vejledere i byggeprocessen. Hun bliver boende hos os indtil vi kommer hjem fra ferie i DK midt i august og derefter er planen, at huset gerne skulle være så langt, at hun kan flytte derop.
Dernæst er der total babyboom i vores lille hjem. Der er kyllinger alle vegne. Vi har ti små pip´ere på ca. 14 dage til at gå i kaninburet og i dag er der kommet indtil videre to helt ny-udklækkede eksemplarer i rugemaskinen. De er fra en omgang æg, som Tina Irene havde med fra hendes gamle hønseflok.
Desværre er der også en trist historie forbundet med at kaninburet nu er konverteret til kyllinge-børnehave. Kaninen Tim, bedre kendt som Pølle, klarede, til vores store sorg, ikke livet som frilands-kanin. Vi havde ham mere eller mindre fri i haven hele tiden. Vi har mur hele vejen rundt om grunden, så vi vidste at han ikke kunne komme væk. Han nød livet til fulde og det var helt fantastisk at opleve, hvor meget sjov og finurlighed det er i en kanin. Han havde virkelig karakter, var glad for at nusse og legede med rigtig godt med kattene, da de alle tre havde vænnet sig til hinanden. Tim kunne også give kattene en på lampen, hvis de blev for frække, men det var åbenbart ikke nok. I hvert fald fandt jeg ham en dag, hvor han havde mistet sit hoved… Vores gæt er at det en af de mange nabokatte, men mysteriet er uopklaret. Både børn og voksne var meget kede af det!! Dog vil jeg stadig sige, at hvis vi skal have en kanin igen, skal den have den samme frihed, og have lov at løbe i haven. Det var bare så meget mere rigtigt end at lade ham sidde og kukkelure i et bur. I så fald må vi have fat i én af de store vædderkaniner, som vi havde på Kærmose. De vejer omkring 6 kilo og er ikke sådan at bide skeer med for en kat. Vi får se…
Og som om det ikke var snak nok om dyr og nye beboere i Pirne-huset, så har vi lige lagt billet ind på en lille hundehvalp, som vi tager med fra Danmark midt i august, når vi har været hjemme på ferie. Det er en lille tæve, der er en blanding af en bomuldshund og en Malteser. Til de ikke så hundekyndige, så er det en lille hvid selskabshund, som ender med at veje ca. 5-6 kilo. Racen er valgt med stor omhu, da vi jo ikke ligefrem har haft det store held med hunde på det sidste. – for at sige det mildt. Først med hunden Mascha, der var forgiftet da vi fik hende og døde efter kort tid og derefter Yoko, der havde så meget gadehund i blodet, at vi aldrig blev i stand til at styre hende. Derefter sagde vi, ikke flere hunde fundet på gaden, selvom det virker fjollet, når der er så mange hunde, der mangler et hjem.
Vi vil have en hund, der kan opdrages, så den kan komme med os og at den kan klare, at der kommer både store og små gæster i vores hus hele tiden. Derfor er det rigtig vigtigt at kende racens tilbøjeligheder. Vi har valgt en lille hyggehund, der er nemt at opdrage, kan komme med i en taske og ikke behøver meget mere motion end at lege i haven og en lille gåtur. Tilmed fælder den ikke og kan gå gennem kattelemmen ;-). Vi GLÆDER os! Så kan det være at fluer, sommerfugle, frøer og andet kræ i Simons nærhed, slipper for at få ordre om at ”sitte” og ”dække” hele tiden.
Næste rejsebrev kommer nok først efter vi har været på ferie hos vores familie i Danmark, så rigtig god sommer til jer alle! Det kunne være skønt at se nogle af jer, mens vi er i landet. Vi er i DK fra d. 17.juli til d. 3. august og derefter tager vi en uge til Sverige og er sammen med far og Doris i deres skønne sommerhus.
Vi vil bruge den varme tid, der kommer hernede nu, til at bade i havet og lege i de store vilde vandruchebaner der kan besøges en halv time herfra. Vi har planer om at tage ud og fiske og måske lave det til en lille telttur. Børnene er stadig i børnehave de fleste hverdage, men vi tager nogle forlængede weekender, hvor vi tager på tur. De får lov til at møde senere og vi henter tidligere her over sommeren. Børnehaven har ikke længere undervisning, men der er bare fri leg på legepladsen, spisning og middagslur. Derfor kan vi bare komme og gå som vi vil. Der er nogle af børnene der slet ikke er der om sommeren fra juni til midt september. I vinterhalvåret er børnehaven obligatorisk. Om sommeren er børnene hos bedsteforældre eller lignede. Vi synes dog, det er vigtigt for vores børn, at de beholder tilknytningen til børnehaven og at de lærer så meget bulgarsk som muligt. Desuden har både Simon og jeg jo også en del at lave. Jeg maler stadig rigtig meget for folk og Simon skal til at i gang med at lave hegn rundt om vores nye have, fræse den og så græs. Det projekt skulle gerne være færdigt inden vi kan holde sommerferie.
Nyd solen og sommerregnen! Vi ses måske snart 🙂