29. Rejsebrev
Det er vist på høje tid med et rejsebrev her fra Bulgarien. Dagen i dag er solrig, men kold og røgen stiger op fra alle husene i landsbyen, mens vi venter på jul lige om hjørnet. Det er dog ikke så meget højtiden jeg vil skrive om i dag. Kun, at vi holder jul i BG igen i år og glæder os til at få vores rigtig gode engelske venner Anne og Jeremy, på besøg i juledagene. Vi har aftalt, at vi skal vise dem den danske måde at holde jul den 24.dec. og de kommer til at vise os, hvordan de gør i England d. 25.dec. Det bliver såå super hyggeligt og sjovt!! Anne og Jeremy er vores allesammens legekammerater og vi har aftalt, at udsætte hinanden for alle vores landes julelege og mærkelige traditioner, og det er ret morsomt at tænke over, hvad det egentlig er vi plejer at gøre og hvorfor. Ungerne har ferie et lille stykke ind i januar, så vi håber på sne, så vi kan tage på en lille tur op i bjergene med vores ski. Ellers gør vi det senere på vinteren. Vi har jo muligheden for, at bryde op og tage af sted fra den ene dag til den anden. Kun børenes skole holder os til bestemte tider, men Bulgarien har indført noget de kalder influenza-ferie. Det er en nogle fridage, som ikke er på et planlagt tidspunkt, men kan udløses, når det vurderes, at der er tilpas mange syge mennesker/børn. Så sendes alle elever, lærere og andet skolepersonale fra hele Burgas Regionen hjem i en uges tid for at blive raske og stoppe smitten. Fra den ene dag til den anden… Gad vide, hvordan normalt arbejdende familier klarer den?! Jeg håber, de har nogle gode bedsteforældre i baghånden! Nå, men vi stikker nok af på skiferie til den tid ;-). Der er ingen bånd, der binder os!
Det er netop dette, jeg vil skrive om i dag. Den frihed, der er fuldt med vores valg, om at rejse hertil Bulgarien. Der er måske en mulighed for, at nogle af de tanker, der lægger bag dette skift, kan inspirere andre.
Jeg så et program på DR2 i går, der handlede om, at stå af hamsterhjulet. Nogle af de portrætterede havde bygget sig et Tiny House andre havde levet på en sten i mange år, mens de havde lagt det meste af deres indkomst til side, og investeret dem i ejendomme eller aktier. Det er en trend, der går ud på, at værdisætte andre ting end de materielle goder, som jeg synes er vældig interessant.
Der er en bølge, eller måske kun et skvulp indtil videre, der handler om, at tid er det vigtigste og allermest eftertragtede. Der skal være tid til at være sammen med vores børn. Der skal være frihed og valg. Vi vil ikke piske afsted for at tjene penge nok, til at kunne forbruge mere og mere. Vi vil ikke være underlagt banken nåde, og få dikteret hvor eller hvorvidt, vi kan tillade os at købe et hus. Hvilken minibil de synes, er tilrådeligt at købe, så banken er bedst sikret. Vi vil ikke stå ret for nogen!
Jeg skriver VI, da jeg føler, at vores lille enhed her i Pirne, Bulgarien, er en del af denne tankegang på vores egen måde. Vi forbruger stadig langt mere end jeg ideelt gerne ville. Jeg ville gerne skære mere ned på alle de TING vi har. Jeg prøvede ihærdigt, da vi flyttede fra Danmark, men jeg er gift med en samler, så jeg kan godt glemme alt om, at det er der vi kommer til at revolutionerer verden ;-).
Denne frihed til at være chef for sit eget liv, kommer jo som man nok kan regne ud med en pris. Det kræver først og fremmest at man tænker over, at hvad der er sparet er tjent. Når man køber noget for 1000 kroner skal man først bruge, lad os sige 3 timer på at tjene dem. Der bliver altså taget 3 timer fra den allervigtigste ting du har – nemlig tid. Tid med dine børn, tid til at gøre hvad du vil. Det er jo helt simpelt! Dog forbruger vi helt fuldstændigt vildt!! Specielt i denne søde juletid, men det er måske en anden snak. Det foregår hele året. Hele vores samfund er bygget op om overforbrug og vi påvirkes fra alle kanter. Hvis vi ikke er i vækst, så dør baby…
Der er meget snak om, den miljøpåvirkning dette overforbrug kreerer og det er bestemt også en enormt vigtig pointe! Jeg synes dog, at det er mindst lige så vigtigt at huske på den påvirkning, det har på vores sind. For lige meget hvor meget vi køber, lige meget hvad vi køber og hvorfor – så bliver vi ALDRIG færdige. Der er altid mere der skal skaffes til huse. Vi kan altid købe os lykkeligere, smukkere og mere succesfulde. Når vi har købt det fine hus, den lækre bil og optaget alle de forventelige lån i banken, så har de os! Arbejd, arbejd, arbejd. Det eneste der kan skaffe lidt frihed og pusterum er mere forbrug -for det har vi da fortjent. Måske et par ferier om året med noget planlagt afslapning på kommando, som for resten også er super dyre og så skal der tjenes flere penge.
Jeg er med på, at vores lille familie har fået en usædvanlig chance, til at lave os et uafhængigt liv. Simon har sin pension og inden vi rejste arvede han en del fra sin desværre afdøde mor. Det har kunnet sætte os i gang. Men det kunne lige så godt være gået til almindeligheder i Danmark. Meget hurtigt endda! Nu tjener jeg også lidt på mine malerier og alt det tilsammen gør, at vi kan leve meget komfortabelt. Men som sagt, så har alting jo en pris. Vi er langt fra vores familier og bor i et land der både er meget smukt og meget grimt på mange niveauer.
Men der er virkelig mange måder, at gribe det an på, hvis man vil forsøge at købe sin frihed og få tiden tilbage. Mange, mange andre måder end vores. Jeg synes, det er en utrolig spændende udvikling! Jeg håber, folk der forsager hamsterhjulet tager sig selv i nakken og ser på mulighederne i stedet for begrænsningerne.
Jeg får vist ingen julegaver i år. Måske en enkelt fra vores børn, da de synes det er sjovt at give. Det har jeg det rigtig fint med. Det eneste jeg ønsker af det nye år er flere oplevelser, rejser og småture med venner og familie. Jeg mangler ingen ting. Jeg har alt!
Glædelig jul og rigtig dejligt nytår!!!