17. Rejsebrev: Politik, akvareller, spa i bjergene og festligt forår
Den sidste tid har været en forunderlig størrelse. Vi har siddet her i vores elfenbensslot og kigget ud på en verden, der er ved at gå i opløsning, i en grad, som vi ikke før har kendt. Verden har selvfølgelig (meget) længe været urolig og forstyrret, men med den narcissistiske tosse fra USA på præsidentposten, har det taget endnu en drejning mod et mørkt og væmmeligt sted dybt i menneskehedens mest selviske og diabolske kamre. Denne gang komme truslen ligesom indefra og vores ”storebror” er blevet incestudøveren selv. Ja, det er selvfølgelig min mening. Jeg er ikke ude efter at skabe en stor debat, med folk der ikke er enige med mig. Det skal de have lov til at være. Vi har dog vores ytringsfrihed lidt endnu. Jeg fortæller bare om stemningen her i huset. Vi er bange – ikke så meget for muslimske mørkemænd og skræmte, ulykkelige krigsflygtninge, men for den kæmpe menneskemængde der understøtter ledere, og politikkere i det hele taget, der lever af og fodrer det had, der forpester vores verden. Det optager os meget. Det er yderst frustrerende at være så forholdsvis magtesløse, som vi jo er. Vi kan kun fortælle alle, der gider at høre, og enkelte der ikke gør, at det her er galt!!
Samtidig lever vi privat i, hvad jeg kan komme i tanke om, som den mest harmoniske tid i mit liv nogensinde. Vi har det virkelig godt! Alle vores ydre rammer fungerer super godt, som hus, børnehave, landsby, venner osv. Jeg er jublende lykkelig for at jeg, efter mange år, har fået gang i at male igen. Det kræver stor indre ro og mange timer til rådighed, før jeg kan fordybe mig i at male. At være i stand til at leve som arbejdes-fri, giver mig overskud og inspiration.
Jeg er først lige startet med at male med akvarel. Jeg har haft nogle enkelte undervisningsdage hernede af en kunstner, sammen med nogle andre damer og jeg har stadig mange teknikker der kan forbedres. Havde simpelthen ikke lige set komme, at akvarel skulle til at være min store passion. Jeg har aldrig haft meget fidus til det pusse nussede udtryk, det ofte ender ud med. Men jeg har fået en masse energi af, at opdage disse nye teknikker og udtryk, som akvarellen giver. Det er så meget nemmere at gå til end akryl og olie. Man skal ikke først have sig selv og sine omgivelser dækket til og fundet en masse udstyr frem. Godt, når man er lidt doven, som jeg. Dernæst er det super smart, at jeg kan sende akvarellerne over hele verden i et almindeligt brev.
Der er fuld gang i både egne værker og salg af bestillingsarbejde. Jeg maler mere eller mindre dagligt og går til det som mit arbejde. Bogen er lagt lidt til side lige nu, men jeg går snart i gang med den igen også. Det er bare svært for mig, at koncentrere min energi om meget mere end én ting af gangen. Hmmm….Måske skulle jeg have været en mand.
Nå, men vores hverdag kører som familie. Børnene glæder sig til forår, hvor de kan være mere underdørs i børnehaven, men ellers er de glade for det. De drøner derudaf med at lære bulgarsk.
Jeg lever min drøm. Når jeg er færdig med at gøre rent og ordne vasketøj, bruger jeg al min tid på at være kreativ, mens børnene er afsted. Vil bare gerne have ro og fred til at gå ind i mig selv. Anderledes introvert end alle årene med skuespil og undervisning. Jeg ser motiver alle vegne vågner ofte op midt om natten med hovedet fuldt med ideer.
Jeg er tilmed beriget med en fantastisk mand, der sørger for vores families velbefindende. Når han ikke lige toppes med folk og fæ på Facebook og bander over ”Den store eller lille svindler”, laver han enorme mængder mad til os og naboerne, køber ind og sylter og bager. Han sørger for, at det hele kører rundt.
Simon har brugt meget af den sidste tid på at skaffe os træ og lede efter briketter. Det har været en meget hård vinter for alle. Det hårdeste i omkring 50 år eftersigende. Folk har kæmpet med at skaffe brændsel i det hele taget. Der har været udsolgt af briketter alle steder indtil for et par dage siden, hvor det lykkedes at skaffe et læs. Vi har klaret den med el radiatorer og lidt for vådt træ og får nok et elregning på størrelse med Himmelbjerget. Dette har stadig været et luksus-problem for os, i forhold til hvad andre her i landet, har måtte gennemleve denne vinter. Vi har forsøgt at holde hånden lidt under vores gamle nabo, der lever i et hus, som vi egentlig havde tænkt bare stod og ventede på at blive revet ned. Men så en dag var han flyttet ind. Har bragt ham mad og brændsel, siden vi opdagede at han var i gang med at hugge alle sine træer ned i haven og brænde dem direkte derefter. Så måtte vores halvvåde kløvede træ dog være bedre. Han er meget glad og prøver dagligt at gengælde, med alle mulige små gaver. Frugt, grøntsager, nødder, slik, gedemælk direkte fra geden, kaffe og ikke mindst Rakia. Vi tager pænt imod, da andet ville være en fornærmelse, men ønsker egentlig han ville lade være. Han har så lidt og vi giver gerne, men sådan fungerer det ikke. Vi har dog nu, sat ham det forslag, at vi gerne vil leje et par hundrede kvadratmeter af hans jord for et månedligt beløb. Så har vi et sted at stille vores biler og trailere. Vi bliver fri for, at de fylder halvdelen af vores have og han får nogle penge, at klare sig for hver måned, uden at komme til at stå i taknemmelighedsgæld til os. Vi mangler lige at få en tolk med derover og få det helt op plads, men jeg tror, det bliver en god løsning for os begge og hjælp til ham.
Det er ikke kun børnene, der gælder sig til foråret, det gør vi alle!! Vintergækkerne er i fuld gang og trods sne og kulde, er det så småt begyndt at kunne anes, at det er på vej. Vi er lige kommet hjem fra en fantastisk tur op i bjergene med nye gode venner.
En bulgarsk familie med en dreng, der går i samme børnehave som vores unger. Manden taler rigtig godt engelsk og konen øver sig og bliver bedre og bedre. Det burde jo være os der øvede os i bulgarsk, men der er stadig meget lang vej, inden vi kan føre en samtale. De inviterede os med på et fint hotel i byen Velingrad, som er berømt for sine helbredende kilder og gode spa faciliteter. Ungerne var ellevilde, da de fandt ud af, at der var en swimmingpool! Jeg tror, de fik slugt halvdelen af vandet, på de tre dage vi var der, så meget som de øvede sig i at dykke. De blev også gode til det og jeg tror ikke der kommer til at gå lang tid, før Janus kan svømme uden udstyr på. De fik leget en hel masse med deres nye bedste ven, vi besteg to bjerge, så en mammut og fandt et slot der ikke var der, og besøgte flagermus i en flere millioner år gammel drypstenhule. Det var stort at være fem et halvt år 🙂. Fantastisk tur og rigtig spændende, at snakke med moderne unge bulgarere om deres land, og dettes fortid, nutid og fremtid. Derudover fik vi set en del af Bulgarien som vi endnu ikke har set, nemlig Rhodope bjergene, som var så uendelig smukke. På denne tur var der tung våd sne på alle granerne de første dage, men da vi kørte hjem var det næsten smeltet. Jeg håber, vi kan tage en tur igen, når vi komme længere hen på foråret og alt blomstrer. Det må være om muligt endnu smukkere.
Der er så mange steder vi gerne vil rejse hen! Det næste der skal ske er en skitur. Vi starter med en dagstur, for at tjekke et nært ved liggende sted ud, der lige er åbnet. Der kan vi køre til på lidt over en time, så det er til at overskue.
Det er lige med at nå det hele 😉. I denne uge får vi besøg af nye bulgarsk/danske venner, der kommer her for at kigge på mine billeder og i weekenden skal vi til Nova Zagora området og fejre Poul og Jettes bryllupsdag. Næste uge har jeg inviteret til stor fødselsdagsfest, for en farverig samling af englændere, danskere, bulgarer og en enkelt russer vist også. Alle husets rum bliver taget i brug til overnattende gæster i alle aldre, der kommer fra nær og fjern i Bulgarien. Det bliver sjovt!