12. Rejsebrev – På besøg i eget land – dansk sommer med familien
Vi er tilbage i Bulgarien igen efter en dejlig ferie i Danmark, hvor vi har fået set de fleste af vores venner og været en hel masse sammen med vores nærmeste familie. Det har været rigtig skønt, at se alle igen og tak for alle de knus, kopper kaffe, gode snakke og skønne middage, vi er blevet mødt med, hvor end vi er kommet hen!! Vi har boet skiftevis hos vores forældre og i den grad nydt familien selskab. Det er meget intenst at bo sammen med andre og hele tiden være på besøg hos nogen. Det er gået rigtig fint, men da tiden så småt nærmede sig for at komme tilbage til BG, var det nok og vi trængte rigtig meget til at komme hjem. Ligesom det skal være. Vi må se om det bliver en hel måned næste år, eller om der lige bliver skåret en hæl eller en tå. Det var langt tid at være hjemmefra, men på den anden siden var det rart at have god tid til at se folk og også lave nogle små pusterum med dage, hvor absolut ingenting var planlagt. Mange tusind tak for gæstfriheden kære familie!!! Vi kommer og gentager succesen igen til jul 😉.
Vores store unger havde en fantastisk fødselsdag i Legoland og en skøn fest med bedsteforældre, onkler, tanter og kusiner. De har fortalt ALLE de kom i nærheden af, at nu er de 5 år, at de er tvillinger og først kom Janus ud og så Franka og vi bor i Bulgarien og vi har en babyhund, der hedder Yoko og vi har været Legoland og fået en medalje og og og og… selv de flinkeste folk begyndt på dette tidspunkt at blive lidt lange i blikket 🙂. Franka og Janus har nydt at genopleve alle de steder de kender, lege på de kendte steder og med alt det legetøj de plejer, når de besøger den ene eller anden bedsteforælder. Memory Lane uden alt for meget på programmet, var lige hvad vi alle havde brug for.
At komme til Danmark var ligesom at træde fra én verden og over i en komplet anden. Det føltes som om vi aldrig havde været væk og at vores eventyr i Bulgarien bare havde været en drøm. Jeg/vi trådte bare ind i den tidligere tilværelse igen som intet var hændt. Danmark er jo på overfladen som vi kender det. Det er pænt og ordenligt.
Ingen grund til at hæve øjenbryn af særlig meget. Når man er på regnvåd visit i ferie-Danmark og bor familiens skød, skal man jo ikke forholde sig til storpolitik. Til gengæld har gensynet med venner og familie sat vores eget liv på en spids. Da alle jo (selvfølgelig og forhåbentlig) er meget interesserede i, hvad det er vi har gang i, og hvordan det hele spænder af, har vi i den grad måtte forholde os til vores valg og måde at leve livet på.
Mange har spurgt, hvordan det så var at være tilbage i DK igen. Hvad der er godt i DK i forhold til BG og omvendt. Forsøgt at drage paralleller og sammenligne de to lande. Det finder jeg meget svært! I mangel af et bedre billede, vil jeg sige, at det næsten er som at sammenligne sine børn. Hvert land og tilværelsen i disse, kan noget forskelligt og indeholder både godt og skidt. Det er svært at forklare, hvorfor jeg føler mig mere hjemme eller bedre tilpas, i en verden der er så langt, fra det jeg kender. Det er enormt sundt, lærerigt og anbefalelsesværdigt at skulle forholde sig til sit liv og de valg og fravalg, vi alle hele tiden tager. Det er bare svært hele tiden at have et svar parat. Der er mange ting vi endnu ikke aner, hvordan vil gå, eller hvad vi skal mene om, men det er jo netop en del af legen. Meget af den kontrol, som jeg oplever mange i Danmark (især i min generation og nedefter) prøver at opnå omkring alt i deres liv, har vi jo med vilje fravalgt ved at bo her. Charmerede. Udfordrende. Sjovt. Besværligt. Skræmmende… i hvert fald med et kæmpe kontroltab, hvilket på den gode side giver energi og frihed. Vi skal ikke leve op til de mange normer som vores jævnaldrende lever under, for vi har komplet forskellige udgangspunkter.
Jeg var ude og spise og i bio med min skønne, dejlige mavedanser-mødregruppe (don´t ask) og der var en af tøserne der fortalte en historie der skræmte mig! Hendes 9.årige datter og hendes klasse havde lige fået af vide, på hvilken dato de skal konfirmeres. Alle de gode festlokaler i byen var allerede bookede og planlægningen om de store bryllupslignede fester var allerede i fuld gang. Hjææælp, jeg får klaustrofobi!!!!
Jeg har mange gange på denne ferie taget mig selv i at gå og smile for mig selv. Jeg elsker at vi er dem, der har taget det skøre, modige og til tider uforståelige valg at smide sikkerhedsnettet. Der er ikke noget arbejde der venter efter sommerferien er slut, andet end det vi skaber for os selv (hvilket er rigeligt;-)).
Nu mangler jeg bare at droppe den dårlige samvittighed overfor min familie! At vi har nuppet deres elskede børnebørn og taget dem langt bort. At vi ikke liiige kan ses i weekenden, men at det bliver nogle mere komprimerede gensyn – en uge af gangen tre til fire gange om året. Jeg tror, vi kvinder især, er opdraget med en eller anden latent grad af dårlig samvittighed. Der er sgu altid én eller anden ting vi ikke gør godt nok. Hvis det ikke er børnene eller jobbet, er det sexlivet eller ikke at gøre nok for sig selv og sin krop. Sandsynligvis er det lidt af det hele… Jeg ved ikke om man kan lave nytårsforsætter her midt om sommeren, men jeg vil i hvert fald gøre et kraftigt forsøg på, at droppe det altid nærværende dårlige samvittighed. Amen!!!!
Nu er vi så hjemme igen. Lige nu er vi i Sredets, hvor der ordnes vasketøj og pakkes ud, men snart står den på flytning til det nye hus i Pirne. Midt i denne måned håber vi på at gense vores opmagasinerede ting fra Danmark, så vi rigtig kan få flyttet ind i Pirne og starte på det liv der venter os der. Vi skal igen ud og finde nye venner og bekendtskaber og have fundet vores plads i den lille landsby, hvor vi i den grad stikker ud. Børnene skal starte i børnehave til september. Det bliver virkelig spændende, hvordan de kommer til at falde til der, men jeg er helt sikker på at de klarer det fantastisk. De er sgu super seje. Vader bare ind i folk med træsko på og lader sig ikke hæmme af sprogbarrierer. Vores hverdage kommer noget mere i system, når børnehaven starter, da de skal være der klokken otte om morgenen, så det er næsten lige som at få skolebørn. Det kommer også til at give Simon og jeg flere timer uden børn, men mon ikke vi kommer til at bruge den tid på huset det første lange stykke tid.
Jeg må lige slutte dette rejsebrev med en forrygende oplevelse ungerne og jeg havde i går, da vi fløj hjem fra Danmark. Da vi troppede op i Billund Lufthavn med vores billetter, som vi havde købt over nettet for et par måneder siden, fik vi af vide, at der altså ikke var noget fly…. Øhhh nå?! Den søde og hjælpsomme dame ved skranken kunne dog godt se, at skønt hun ikke havde et fly, så stod vi jo altså med nogle billetter til Burgas om et par timer. Stakkels Simon, som var kørt i forvejen med bil, båd og hund, var lige ved at få et føl i den anden ende af telefonen. Note til mig selv: lad være med at sms´e midt i en krisesituation til en mand der sidder i Bulgarien og intet kan stille op 🙂.
Flydamen satte nogle kollegaer i gang med undersøgelsen og det viste sig, at der godt nok fløj et fly, men at det var meningen at det skulle flyve tomt tilbage til Burgas og hente passagerer. ”Bum bum….jamen vi da godt nok frygtelig gerne med den flyver”. Det kom vi så! Os tre helt alene i en flyver til 400 passagerer 🙂. Det var fan… sjovt!!!! Total underlig oplevelse. Vi havde vores helt private sikkerhedsvagt til at følge os til gaten og et komplet crew til vores service. Vi kunne sidde hvor vi ville og flyttede lidt rundt efter behov og vi kunne grine, spise kage, synge og snakke højt uden at spekulere på naboer. Midt på flyveturen kom kaptajnen med Kinder-æg til ungerne og turen sluttede med af med en tur ud foran i flyveren og sidde i kaptajnens sæde ved alle knapperne og få taget billeder. Udenfor flyveren, stod der en flok personaler og vinkede til os, da vi skred ned at trapperne som royale og ud i vores helt private flybus. He he he, det kommer vi nok aldrig til at opleve igen. Jeg ved dog stadig ikke helt, hvad det var det var gået galt, men skidt med det, vi havde en fest!