18. Rejsebrev – Forår og ny have
Bulgarien er et land, hvor langt de fleste ting, folk har i haverne, har en eller anden form for nytteværdi – eller udbytte, om du vil. Derfor har næsten alle træer et fantastisk flor af hvide eller lyserøde blomster lige nu. Bierne er på fast arbejde for at bestøve de enormt mange blomme-, pære-, abrikos-, nektarin-, granatæble- og kirsetræer på alle de små matrikler og i de store frugtplantager. Overalt ser vi sigøjnere i markerne i øjeblikket, hvor de klipper de skud af de etablerede træer og rigtig mange steder sættes nye plantager i gang. Det må virkelig være det, der er penge i.
Nu myldrer alle naboerne ud i deres haver og fræser, sår og gør klar til den kommende sæson. Her gør man ikke i græsplæner og pyntebede. Man har lidt blomster og træer, men ellers plantes der grønsager i det hele! Herude i de små landsbyer som vores, er det jo primært ældre mennesker der bor. De unge er taget til byerne eller udlandet og prøver på at gøre lykken og tjene penge. Men de gamle baba´er knokler! Det er virkelig imponerende. Nogle er så krumbøjede, at de slet ikke behøver bukke sig ned for at arbejde med de kortskaftede redskaber, de bruger her. Den foroverbøjede stilling er blevet permanent. Vores nye nabo derimod, kan ikke længere bukke sig ned, men må stå med en stok og lave en fordybning i den fræsede jord. Kaste et par læggekartofler på jorden ved siden af og så forsøge at spille minigolf med kartoflerne, indtil de ryger i hullet. Det tager sin tid. Men tid er nok også det, de har mest af… Jeg får sådan lyst til lige at gå over og overtage, men denne nye nabo er ikke lige til at komme i nærheden af. For det første er han stok døv, men mest af alt fordi han kigger på os som om vi er grønne marsmænd, hvilket vi sikkert også lige så godt kunne være i hans verden. Ham skal vi lige have charmeret lidt 😉.
Når jeg nu bliver ved med at skrive nye nabo, så er det jo fordi vi har fået en ny have. Det vil sige, at vi har købt en del af nabogrunden, der støder op til vores. Som jeg skrev i et tidligere rejsebrev, så ville vi bare have lejet en del af grunden fra den gamle mand, som vi hjælper lidt engang imellem. Så han kunne få lidt indkomst og vi kunne få mere plads. Men det gik ikke helt sådan. Det var nemlig ikke ham der ejede grunden. Han havde blot fået lov at bo der af hans to niecer, der havde arvet en del af grunden hver. Den ene søster ejede en lidt mindre del med huset på, og den anden søster en større del under bebyggelse. Sådan er det. Man nedarver husene til børnene og deler grunden i mindre og mindre stykker. Med mindre de respektive søskende kan finde ud af en anden løsning. Husene får som regel bare lov til at stå og forfalde, til der måske er nogle af dem der kan lyst til at bo der.
Vi fik lov at købe delen uden hus og den gamle mand bor stadig i huset. På den anden lille del af grunden med huset på, fik vi fortalt, at der på et tidspunkt kommer en søn og bygger et nyt hus. Det bliver i familien…. Desværre kunne vi jo så ikke hjælpe den gamle, som vi håbede på, men vi fortsætter med at give ham brænde og mad.
Vi har fået lidt under den dobbelte størrelse grund, så vi nu har 1072 kvadret meter. Pris 20.000 danske kroner. Vendt mod syd og vest, så vi får aftensolen, hvilket vi ikke rigtig fik så meget af før. Det bliver rigtig fedt, men der ligger et stort arbejde foran os med at gøre den til have. Indtil videre har der været en gravko og en lastbil og nivellere grunden, da der var et gammelt fundament og en masse ukrudt. Nu har vi en pløjemark…
I samme ombæring blev det til en vendeplads/rundkørsel for enden af vores lille vej, med al den ekstra jord der blev til overs. Så det er super.
Nu skal der bygges mur ud mod vejen og stakit på de to andre sider. Så skal der bankes hul i muren fra vores ”gamle” have, så de kommer til at hænge sammen. Derudover skal der fræses, tromles og sås græs, støbes betondække til terrasse, bygges skur/hønsehus og graves ud til en trampolin. Så vi har nok at gøre!! Ja, og det er jo kun de ting, der står lige først for.
Men samtidig med at foråret drøner derudaf udenfor, sidder jeg herinde og plejer en gevaldig snue. Franka havde den før mig og nu ser det ud som om jeg har givet den videre til Simon – Juhuu. En syg stafet.
Vores hunkat Mivsen er de sidste par uger blevet mishandlet af hendes onde, onde ejere. Hun, og gamalen Splint, er blevet neutraliseret for et par uger siden. Der gik betændelse i Mivsens sår og det har ikke været kønt. Hun har haft sådan en ”anti-slikke-skærm” på de sidste par uger. Til gengæld har hun nu udviklet en lækker lille detalje i hendes gang, hvor hun vrikker hovedet fra side til side, når hun går, da hun mangler hendes knurhår til at føle sig frem med. Skærmen om hendes hoved virker nærmest som en blindestok:-). Desforuden har hun tilføjet op mod 100 nye lyde til hendes miave-repertoire og jeg har hørt at hun seriøst overvejer, at melde sig ind i kattenes-befrielsesfront! For katte der ikke må komme ud – og hvis bror godt må 🙁. Livet er hårdt og uretfærdigt!
Jeg håber, vi kan sætte hoste og snue lidt på standby i morgen, da det er dagen hvor Simon og jeg har været gift i 6 år. Og nej, det er stadig ikke en aprilsnar…
Vi tager måske ind til Aytos og får tjekket den zoologiske have ud, som vi snart har hørt meget om. Vi har sandt og sige ikke rigtig turdet det endnu, da det ikke er sikkert at dyrevældfærden er helt som man kunne håbe. Men man skal jo ikke tage sorgerne på forskud, og det ligger i et smukt område med traditionelle huse. I husene er der arbejdende værksteder med pileflet, træskærearbejde, systue for traditionelle klædedragter, keramikværksted og meget andet og der er en fin cykel- eller gåtur derhen. Hvis vi er rigtig heldige skal vi måske også besøge den fine og flotte restaurant på hotellet der hører til.
Om en uge får vi fint besøg af fætter Hjalmer, kusine Alma og farfar Stig og Mette. Det glæder vi os RIGTIG meget til! Jeg håber vejret bliver rigtig godt, når de kommer. Det er ved at være rimelig lunt, men det er aldrig rigtig til at vide, hvad man skal vente sig af april måned. Sidste år havde vi min mor på besøg en uge, hvor der var 25-30 grader, men så meget varme tror jeg dog ikke, vi kan byde på i år. Men storkene er landet (ca. 16.000 af dem i BG) og i dag har jeg plukket de første tulipaner, så forår kan vi i hvert fald klare 🙂.