19. Rejsebrev – Sommer, havearbejde og kaninen Tim
Sommeren er kommet med ca. 25 grader og fuld sol, og noget i den retning eller varmere, forbliver vejret fra nu af og indtil omkring september/oktober. Ikke dårligt!!! Vi har ellers ventet længe i år, synes vi, på at det gode stabile vejr skulle komme. Sidste år var åbenbart et meget varmt forår. Eftersom det var det eneste sammenligningsgrundlag vi havde, var vi lidt overraskede over kulde, regn og blæst.
Men nu sidder jeg i haven og skriver i stroptop og sommehat, samtidig med at jeg holder øje med vores lille kanin Tim. Han er på springtur fra sit bur (jeg har selv lukket ham ud – helt med vilje) og han bener rundt i haven og laver krumspring. Virkelig hyggeligt at se på den glade lille fyr. Han har et fint og stort udendørsbur, som vi flytter rundt på græsplænen, når han har ”slået” det lille stykke hans løbegård dækker. Men stadig er det jo rart at komme ud rigtigt at strække benene og det kan lade sig gøre, da hele vores have er omringet af mur. Dog lurer farerne stadig lige om hjørnet, når man er en bette skid. Vores katte er også MEGET glade for vores nye beboer og ville hjertens gerne lige ordne ham, hvis de fik lov. Kaninen Tim, bedre kendt som Pølle, er dog blevet så stor nu, at vi godt tør at forsøge med en socialisering af de to dyrearter. Ikke umiddelbart et perfekt match, men vi får se. Lige nu sover Dræber Banden – Mivsen og Splint til middag, og så leger musene som bekendt på bordene – og kaninerne på græsplænen. Simon prøver at få Tim til af ”sitte” og ”komme på plads”, men på den anden side, det forsøger ham også med fluer og andet godt… Den mand trænger virkelig til at få en hund!
Det våde og kolde forår har også udskudt vores arbejde i den nye del af haven, men i denne weekend har vi haft et arbejdshold af lokale sigøjnere til, først at samle en masse store sten op af jorden, og dernæst grave et stort hul på 4 meter i omkreds og en dybde på 80 cm. til en trampolin til ungerne. Vi havde én på Kærmose og de var meget glade for den. Vi synes, det er en super god aktivitet, der både giver motion, balance og mange timers sjov leg. Så selvom vi med garanti bliver stemplet som bindegale af naboerne, der aldrig har kendt nogen med en 395 cm. trampolin i baghaven (der kunne jo stå grønsager i stedet), kastede vi os ud i projektet.
Til gengæld bliver det verdens dyreste trampolin! Ikke alene er en trampolin meget dyrt i indkøb hernede, da det bestemt ikke er en trend, der er kommet til Bulgarien endnu – hvis det da nogensinde gør. Derfor er udbuddet meget begrænset. Men mest af alt, fordi vi af sikkerhedshensyn vil have den gravet ned, og at det projekt viste sig at være meget dyrt og besværligt!
Nu er jeg ikke meget for at forbande en hel race på grund af nogle få individers opførsel. MEN vi har godt nok raset godt og grundigt over den flok vi har haft til at arbejde for os de senest dage!!! De har konstant prøvet at presse os for penge, til trods for vi var meget opmærksomme på, at aftale en fast pris fra starten af. Vi bliver så skuffede, når vi prøver efter bedste evne at være rimelige, venlige og imødekommende og så bliver forsøgt snydt ved en hver given lejlighed. Kulturforskellen er kæmpe stor! Vi skal huske ikke at bruge daglejere igen. Hvis vi ikke kan klare det selv, bruger vi bulgarere fra nu af. De er lidt dyrere, men dem kan man stole på. En aftale er en aftale og så det bliver nok alligevel billigere i længden, når det kommer til stykket. Desforuden er vi fri for, at der efterfølgende står folk udenfor vores hus tideligt og sent, og tigger efter penge. Vi var ellers lige blevet fri for dem, men nu står de der igen. Man bliver så træt! Det er uendelig svært at forstå at de ikke begriber, at de mister potentielt fremtidigt arbejde, ved at opføre sig sådan. Det går i den grad ud over min fatteevne, at man på ingen måde magter, at tænke længere end til lige nu. De har jo i den grad brug for arbejdet. Men vi må endnu en gang konstatere, at det er sådan det er, med de sigøjnere vi har mødt. Et godt råd, som jeg fik fra vores kære Mette og Stig, sidst jeg skrev om dette emne var, om vi ikke bare kunne forholde os til sigøjnere med det samme åbne sind og venlige tilgang, som vi altid gør til nye mennesker. Den sætning har jeg taget til mig og jeg har tit tænkt på den. Desværre må jeg erkende, at det ikke er muligt. Ærgerligt! Jeg håber på, at det bliver modbevist en dag.
Maj er den ideelle tid for besøg og vi bliver heller ikke snydt i år. Vi glæder os rigtig meget til at få besøg af mormor og morbror Søren om ikke så længe! Ungerne kommer dagligt på nye ideer til, hvad vi skal lave, når de kommer, og fortæller som det første, når de slår øjnene op, at nu er der en dag mindre til. Vi tager dem ud af børnehaven den uge, så de kan få så meget tid med dem som muligt.
Lige derefter kommer Poul og en kammerat, der er et par fugle-entusiaster, og som rejser til Burgasregionen for at dyrke deres hobby. Bulgarien har et meget rigt fugleliv og denne del af landet skulle eftersignede være helt fantastisk. Det er jeg sikker på, vi kan høre mere om fra Poul og co. Måske er vi tilmed heldige at få besøg af Tina, men vi må se, om det hele kommer til at passe.
I hvert fald bliver der gang i den :-).