24. Rejsebrev
Endnu engang en lille hilsen her fra Bulgarien til alle jer i Danmark, og hvem der nu ellers følger med rundt omkring 
. Selvom det dog, for nogle af jeres vedkommende, ikke er så lang tid siden vi sås sidst. Vi har nemlig lige været på en super dejlig sommerferie i Danmark og besøge vores nærmeste familie og venner.
En rigtig dejlig tur!!! Og en usædvanlig varm og tør en af slagsen. Al den regn som ikke faldt i DK i år, var til gengæld faldet i bg, mens vi har været væk, lyder det til. Helt skørt!
Så vi har ikke fået vores dosis regn, rusk og gråvejr, som vi plejer i år, hvilket ellers har været noget vi har glædet os til. Det må vi så se, om vi overlever 
.
Til gengæld var det forrygende at se Danmark fra sin allermest solrige side. Hvilket vi udnyttede til at lave alle de udendørsting, man normalt skal være temmelig heldig for at slippe af sted med uden paraply og overfrakke. Vi var i Den Gamle By i Århus, på Himmelbjerget (dette var ret sjovt at vise til Franka og Janus, der jo er vant til rigtige bjerge hernede fra), på telttur med mormor og Ole og en hel masse ved strand, skov, sø og div. legepladser. Først og fremmest var vi der jo for at besøge vores familie og venner. Det var super godt at se alle dem vi nåede! Og vi håber, at kunne se dem vi ikke gjorde, en anden god gang. Altid lidt hektisk at være i dk.
Vel hjemme igen, gik vi videre med Den Danske Skole for ungerne, som jeg fortalte om i forrige rejsebrev. Det er gået helt vildt godt. Ungerne er (i hvert fald for det meste) meget engagerede og lærer hurtigt. De er kommet godt i gang med at læse og vi finder alle hele tiden på nye ting, som der kunne være sjovt at lære om. Her de sidste par dage har vi fx haft besøg af en dansk/indonesisk par, der også bor her i BG. Derfor gik vi i gang med at undersøge og lære og Indonesien, hvilket var rigtig spændende. Sådan tager vi alt muligt aktuelt eller sjovt op og bruger som udgangspunkt for undervisningen.
Så selvom Franka og Janus kun går i børnehaven to gange om ugen her over sommeren, har de travlt som aldrig før. De har nemlig også opdaget det fantastiske, at have legekammerater på besøg eller være på besøg hos dem. Det lyder nok lidt underligt, at det skulle være så revolutionerende nyt for to 7 årige børn, men de har ikke haft mod på det og lyst til det før nu. Dels fordi de har haft nok i hinanden ved siden af børnehaven og dels fordi det først er nu, at de føler sig stærke nok til bulgarsk, at de kan begå sig ordenligt blandt de andre børn i landsbyen.
Vi har prøvet at presse på i et godt stykke tid, men det er blevet pure afvist. Men nu går legen for fulde drøn i poolen, på trampolinen, med dans og krea-ting på 2.sal og leg på værelset med alle deres VENNER – som er det nye buzz-ord her i huset. Fedt – og lidt larmende… ;-D
Disse legekammerater, samt ungernes bulgarske talegaver, har også gjort, at os ”gamle” har fået mere kontakt med mennesker her i landsbyen hen over sommeren. Vi udvider i det hele taget hele tiden vores omgangskreds, både med bulgarere og med folk med alle mulige andre nationaliteter. Vi synes, det er en gave at kende og omgås mange forskellige mennesker og tilbyde vores hjælp, eller en god middag til nyankommne bulgar-boere, eller bare folk, vi synes, er interessante mennesker.
Der er gået helt sport i det faktisk. Ligeså stille går vi og rumler med en idé om, at sætte tingene lidt mere i system og blive et velkomst-sted, for folk der lige er flyttet til bg, eller som overvejer det. Vi får se ;-). Indtil videre har vi mødt så mange virkelig søde mennesker og fået en masse kontakter. Dét er vores form for bekæmpelse af den snæversynethed og ”være sig selv nærmest”, som vi synes nedbryder tillid og medmenneskelighed i højere og højere grad. At invitere alle mulige folk, fra mange steder i verden, ind i vores hjem, sætte os ned og tale med dem over noget god mad og et glas vin og derefter hjælpe hvor vi kan.
Et hedt emne her i Bulgarien i øjeblikket, er en mulig indføring af Euroen i stedet for Leva, som der er nu. Nogle siger, at det er uundgåeligt at Euroen kommer og de fleste, jeg kender, frygter dagen. Historien har vist fra de andre lande, der har fået indført Euroen, at priserne i landet er steget voldsomt efterfølgende. Derefter har det taget et par år, før prisniveauet falder på plads igen, men at der fortsat vil være en stor prisstigning generelt. Langt de fleste bulgarerne vil derfor komme i kæmpe store problemer, da deres indkomst jo ikke ændrer sig stort af den årsag. Folk er i forvejen spændt enormt hårdt for økonomisk, da lønningerne er latterligt lave og arbejdstiden er alt for lang. Dog er mindstelønnen og huspriserne (i byerne) faktisk steget med 10% det sidste år. En folkeskolelærer tjener fx 1300 lev, som er ca. 5000 dkk. Ikke engang i Bulgarien kan man komme særligt langt for det, selvom det på ingen måde er en lav løn i sammenligning med så mange andre fag.
Mange ting er virkelig meget billige i BG, men fx brændstof koster stor set det samme som i dk. Urbaniseringen blomstrer i stor stil og det kan næsten kun lade sig gøre at få et arbejde, hvis man ikke tager til byen. Det er, som i de fleste storbyer, svært og dyrt at skaffe en bolig, og med de benzinpriser og den elendige infrastruktur, er det et svært at rejse frem og tilbage fra landby til by på daglig basis. Hvis Euroen bliver indført, vil jeg slet ikke tænke på, hvordan det skal gå.
Hmmm ja, hvordan får man så lige løftet stemningen i dette rejsebrev igen? Well, jeg tror såmænd det var alt herfra for denne gang. Vær taknemmelig for det du har, og næste gang du møder én du ikke lige kan forstå, så prøv at byde på middag, lyt og fortæl. Det lyder helt helligt, men faktisk har det intet med religion at gøre .