26. Rejsebrev
Sidste rejsebrev handlede mest om vores nære omverden og dette brev vil jeg derfor fortælle om, hvordan det går vores egen lille familie her langt mod øst.
Franka og Janus er kommet rigtig godt i gang med skolen og 1.klasse må siges at gå som en leg for dem. Mens de stadig gik i det sidste år af børnehaven (tilsvarende børnehaveklasse i DK) fik de ved siden af undervisning af en lærer fra børnehaven i bulgarsk sprog, bogstaver, læsning og skrivning. Det har givet dem et kæmpe forspring og vi får, med stor overraskelse, igen og igen fortalt, at de er blandt de allerbedste i klassen, både i læsning, stavning og matematik. Det havde vi ikke lige set komme… Deres sproglig udfordringer synes ikke endnu at være en hindring for dem og de lærer jo selvfølgelig også nye lag i sproget i høj fart. De har fået en masse nye venner og er glade for at komme afsted hver dag. Alle bekymringer er gjort til skamme, og man må sige, at de bare trives overmåde godt med at gå i skole i det hele taget. De er snart så kloge at de kunne undvære hovedet, hvis du spørger dem ;-). Næste lektie kunne måske være en kende ydmyghed, ha ha ha, men det bruger man ikke i samme grad her. Janteloven findes ikke i Bulgarien,
Jeg har fået lov til at hente dem tidligt på fredage og underviser dem den eftermiddag i at læse og skrive på dansk. De har nok at gøre, de kære ”små”, så det er rigtig heldigt, at det bare kører for dem!
Det sner udenfor og der blæser en iskold vind, der går gennem marv og ben, så der hygges indendørs, mens vi glæder os til juleaften lige rundt om hjørnet. I år skal vi prøve for første gang, at holde jul her i Bulgarien. De to forgående år har vi været i DK i familiens skød, hvor den har fået hele armen med rigtig dansk jul, and og steg, julegaver og mange familiebesøg. Denne december skal vores opholdstilladelse-kort imidlertid fornyes lige heromkring juletid. Da vi kender det fantastiske bulgarske bureaukrati lidt for godt, turde vi ikke binde an med at bestille flybilletter og planlægge juleferie i Danmark. Der er alt for mange ting, der kan gå i kludder i den proces. Og ganske rigtigt, har det vist sig ikke at være så lige til, selvom vi bare skal have fornyet tilladelsen. Dokumenter fra Danmark, sygeforsikringer der skal bringes i orden, fødselsattester der skal opdateres og oveni det hele skal Simons kørekort også fornyes, hvilket ikke kan gøres inden alt det andet er på plads. Dette betyder mange besøg på div. officielle kontorer og lange tovtrækninger med sure skrankepaver… Yeay…yndlingsbeskæftigelse? …Not!!
Alt i alt var det en rigtig klog og god beslutning ikke at tage nogen chancer. Vi glæder os også til at prøve, at holde en lidt anderledes jul. Selvom vi helt sikkert vil komme til, at føle os langt væk fra vores familie i de dage.
Juleaften får vi besøg af et dansk/indonesisk par, der også bor i BG, og det skal nok blive rigtig hyggeligt! Jeg ved ikke, hvor meget bulgarske input, der kommer i julen. Vi har ikke nogen konkrete aftaler med naboer eller lignende, men jeg håber på, at vi må have lov at stikke hovedet indenfor og lure lidt på deres traditioner, som helt sikkert er ret anderledes. Her kommer julemanden også og folk pynter med det mest rædselsfulde plastik-diu-diu-julepynt, der kun bliver bedre, jo mere det blinker og larmer. En del der dog helt sikkert er anderledes er, at de jo er Ortodokse, hvilket for det første gør, at de først fejrer jul den 25. dec. Den 24. dec. ved jeg, at man serverer et vegetarisk måltid og at der, i hvert fald i gammel tid, ikke blev spist kød i december måned. Jeg har fået fortalt, at mændene går rundt og synger ved husene og mon ikke der ryger en Rakia eller to ned i den anledning også ;-)Ellers skulle jeg kende bulgarerne rigtig dårligt.
Jeg må indrømme, at jeg ellers ikke ved ret meget, men det kan jeg måske fortælle om, når vi er på den anden side. Hvis der er nogle af vores bulgarske venner der læser med her, så fortæl endelig:-). Jeg synes, disse forskellige traditioner er meget spændende! De fortæller noget om et folk. Forhåbentlig, er det hele ikke blevet forpestet af moderne kapitalistisk pladder-romantik.
Vi startede december måned med, at tage til den årlige julefrokost i ”Den danske Business- klub”, hvilket altid er en vældig fest! Derigennem får vi mange gode kontakter. Vi møder både andre herboende danskere, deres bulgarske ægtefolk og bulgarer, der har boet i Danmark, men nu er vendt hjem igen. Omkring 80 mennesker deltager i arrangementet, som startes med et besøg på Den danske Ambassade til kaffe og wienerbrød og det seneste nyt om den politiske situation og klubbens planer og events. Ud over julefrokosten, arrangerer business-klubben to årlige ture, hvor man kan komme ud og opleve forskellige steder af Bulgarien.
Ud af de 80 mennesker er der efterhånden ca. 25 børn og der kommer flere og flere. Mange af de deltagende er unge familier, hvor det ofte er manden, der er dansk og som har giftet sig bulgarsk. En familie fra Sofia og jeg, sørgede for, at en ny tradition blev introduceret i år – et Lucia-optog. Det er min yndlings-tradition! Ret magisk, når lysets slukkes og alle de små englebørn går syngende rundt i række.
Der er lykkedes Simon, at finde en ægte Nordmandsgran, endda i potte, så det kan plantes ud bagefter. Det er stort! Alt det gamle julepynt er hængt nysseligt op og om et par dage, står det stakkels træ også for skud. Vi har igen i år en lille drillenisse, der bor i væggen og ungerne har gået helt vild meget op i det. Utroligt, at de stadig tror på ham, men de elsker ham og skriver breve, laver tegninger, stille mad frem og Franka har kreeret et lille juletræ med samt et vævet juletræstæppe. Janus (og mor) har strikket en lille hat til ham, så han kan komme med på skiferie. Nissen har også fået lidt skæld ud engang imellem, når han har været lidt for stille i et stykke tid (…øh, ups), eller ikke fået spist den mad, der er bliver stillet frem til ham. Duuuuumme nisse!!!
Simons bidrag til hyggen er i ægte bulgarsk stil, da han også er vild med lys, der blinker i alle universets farver. Det er vores hus så pakket ind i. Åh!! Men vi elsker ham og beholder ham nok lidt endnu…
Franka og Janus har svælget sig i både en slik/ chokoladejulekalender og jeg har begået det et klassisk selvmål, ved at introducere dem for begrebet pakkekalender med en lille gave hver dag. Hvorfor jeg ikke holdt fast i adventskalenderen, må guderne vide. Er sikkert på, at dette koncept kommer de til at huske næste år.
Den skarpe læser vil måske have observeret, at al dette jule-halløj ikke står allerøverst på min favorit liste. Jeg har faktisk gransket mig selv lidt, for at finde ud af hvorfor. Jeg synes, det er svært at leve op til dette juleideal om den småkagebagende, altomfavnende, overskudsagtige mor, der klippeklistrer, synger julesange og fortæller om ”Det lille Jesu-barn i krybben lå”. Vi er alene om at videreformidle de danske juletraditioner her. Meget ville ellers blive rundet i skolen eller institutionen og måske lidt gennem bedsteforældrene. Det er ingen klage, blot en konstatering.
Jeg har haft travlt med at male julegaver færdige til folk, Simon har jo bare generelt ikke meget energi og ungerne har virkelig heller ikke mere at give af, når de kommer hjem efter en lang dag i skolen. At bliver små-stresset af, ikke at have overskud til, at køre fuld skrue på ”Ihh-hvor-vi-bare-hygger-os-ideen”, er jo dobbelt hul i hovedet. Jeg har godt nok ondt af de familier, der jonglerer to fuldtidsjobs og det snorlige hjem! Jeg synes, vi har nok at se til, her i vores rodebutik ;-).
Det seneste nye herfra er også, at jeg er begyndt at undervise lidt over Skype. Jeg har udbudt danskundervisning for disse mange børn af bulgarsk/danske familier, som jeg fortalte om tidligere. Vi kunne høre, at der var et ønske om sådan et tilbud, hvor hvert barn kan få forbedret deres danske sprog ud fra deres individuelle niveau. Nogle af børnene taler et rigtig flot og flydende dansk og har brug for hjælp til fx læsning, stavning og grammatik og andre har brug for at udvide deres ordforråd. Til sommer regner vi med at arrangerer et par ugers sommerlejr/sommerkursus her i vores hus, for de ældste børn der godt kan være hjemmefra noget tid af gangen. Det glæder vi os til.
Disse Skype-lektioner er kun ment som en lille sidegeschæft, hvor jeg holder min lærerhjerne skarp, for jeg har mere end nok at gøre med at male. Det går forrygende med salget af bestilte malerier. Jeg sælger langt mest til danskere og der bestilles alt fra abstrakte malerier, til billeder af kendte personer, naturmalerier, eller folks hunde og familiemedlemmer. Primært er det dog portrætter, der er stor efterspørgsel på, hvilket passer mig fremragende. Jeg kan rigtig godt lide at få bestillinger. Det presser mig i nye retninger og jeg gør mig ekstra umage, når jeg ved, at der står en kunde i den anden ende, hvilket præcist dét her motiv, virkelig er vigtigt for.
Som sagt, har de søde børn inviteret nissen med på ski i år. Jeg er dog i tvivl om, om han kan den dag ….;-) men i hvert fald ved vi, at min allerkæreste lillebror og hans Astrid, kommer med på skitur :-D. Det bliver SÅ hyggeligt!! Vi tager afsted lige efter jul og skal være i Bansko nytåret over. Det bliver bare FEDT!! Måske er vi endda heldige, at vores bedste venner Anne og Jeremy kommer de sidste par dage, når Søren og Astrid må rejse hjem til DK igen.
Glædelig jul alle sammen og rigtig godt nytår!! Pas på hinanden og må julefreden sænke sig over jer.