2. Rejsebrev – Det nye hus.
Ilden knitrer i brændeovnen og vi hygger her i vore nye stue i den “nye” hus i Sredets, Bulgarien. Men Simon og jeg sidder ikke og fletter fingrer og kigger hinanden dybt i øjnene – for der er kommet INTERNET! Lynhurtigt, skide billigt og med egen Ip-adresse, så vi kan være “på”, hvor end i verden vi er. Så nu er det tid til at få skrevet lidt til jer om de sidste hektiske dage i vores nye liv.
For et par dage siden landede vi i en lille landsby Sokol hos vores danske venner Peter og Ulla. Eller det vil sige, at deres landsby er så lille, at man ikke har en adresse. Huset har bare et navn. Så der stod vi en tidlig morgen uden at have andet end et bynavn… Men man har vel sin mund med sig (-tak mor og far 😉) så vi kørte derud og spurgte efter Peter og Ulla hos den lille købmand. En flink lokal sprang i bilen (da det er meget svært at give anvisninger, når man ikke forstår hinanden) og kørte med os det lille stykke af en meget bumlet jordvej hen til et par meget overraskede danske venner – der i den grad blev taget på sengen. De troede slet ikke vi var kørt fra Danmark endnu :-).
Sokol er vel meget typisk for en lille Bulgarsk landsby vil jeg tro. Noget broget for det utilpassede danske øje, men meget hyggelig og autentisk med heste, grise, køer, geder, høns, katte og lænkehunde i et stort samsurium. Nogle hegnet inde og lige så mange fritgående. Vi fik af vide af vores kyndige guider, vores danske venner, at man hegner sine grunde inde pga. de fritgående dyr, ellers er de overalt i ens ting og have.
Menneskerne i Sokol lever af hvad de kan dyrke på deres lille plet jord, og bor i faldefærdige huse. De er stolte og glade for deres liv.
Hos vores gæstfrie venner blev vi godt forkælede og fik meget god snak og gode råd. TAK! Havde det ikke været for dem, er jeg ikke sikker på vi havde turde tage af sted. Vi havde såmænd nok ikke engang fået ideen.
Besøget var dejligt, hyggeligt og tiltrængt – men kort. For næsten med det samme fik vi arrangeret med den engelske husejer Nick, der nyligt var vendt tilbage til UK med sin familie, at vi skulle komme og se hans hus. Vi havde søgt på FB der hjemmefra og han havde kontaktet os med et tilbud om leje af et rimelig stort hus i byen Sredets med ca. 9000 indbyggere. Huset ligger i udkanten af byen ud mod skoven og der er 20-30 min. kørsel til den store Burgas ud mod Sortehavet og lækre sandstrande. Huslejen er den svimlende sum af 200 euro (1500 kr.) om måneden.
Huset levede nogenlunde op til forventningerne og området gjorde i stor grad, så vi tog det første og det bedste og bor nu her i hvert fald det første halve år, mens vi ser os omkring og udforsker landet. En anden englænder der hedder Carl viste os huset og i ham og hans kone har vi allerede den første gode lokale kontakt. Han har allerede hjulpet os meget og kan lidt Bulgarsk. Vi takker ham for internettet i dag!
Vi har gjort huset rent, flyttet rundt på de møbler der var til rådighed og købt ind af alle de småting vi ikke havde plads til i traileren. Ind i mellem kæmpe store og dagslange regnbyger og lige inden frosten kom, fik vi bjerget vores efterhånden noget fugtige flyttekasser ind fra traileren. Det ville sgu have været kønt, hvis det hele bare var frosset sammen til en stor isterning…. Så nu har jeg igen en fornemmelse af at bo i alt for mange ting, men mon ikke det fortager sig, når vi får pakket ud og fundet plads til det hele.
Udenfor er der sne og iskold blæst og så er det jo ekstra godt at sidde lunt og se de sidste gløder brænde ned. Godnat :-).