4. Rejsebrev – Bulgarien -børnenes land
En del af forberedelsen til at komme til Bulgarien var selvfølgelig at læse noget om landet. Om kulturen, historien og mentaliteten. Det var ikke det store, vi kunne få fat i og det meste af det vi fandt frem til var forholdsvis forældet. En guidebog fra starten af nullerne bliver jo hurtigt jo out datet i et land, der for ikke alt for mange år siden kom med i EU og som for kun lidt længere tid siden var en del af Sovjet.
Men én af de ting, der naturligvis sprang mig i øjnene i mine undersøgelser, var at Bulgarien blev beskrevet som ”børnenes land”. Et paradis for børn, da de bliver vægtet rigtig højt og der overalt er faciliteter møntet på dem.
Det må siges at holde stik! Her er legepladser på hvert et gadehjørne og på hvert et torv, alle de steder vi endnu har været. Nogle lidt forfaldne, men langt de fleste super fine og farvestrålende med tårne, ruchebaner, gynger, vipper, klatrestativer, faldunderlag og bænke til mor og far. Legepladserne kan i hvert fald nemt stå mål med danske standarter! Og det ser nærmest lidt komisk ud med disse tip-top børnepalæer ved siden af nedslidte boligblokke og ramponerede bungalows på hullede veje, men vi klager selvfølgelig ikke. Vi har jo to guldklumper der naturligvis skal have det bedste 🙂.
Ud over alle de menneskeskabte legeredskaber, er der også skoven tæt på og vejret lægger bare så meget mere op til udendørsliv. I går var vi på stranden i Burgas. Det var helt fantastisk!!! Det var mildt og stille vejr og udsigten var ubeskrivelig.
Vi har jo børnene hjemme hele tiden nu. Ikke mere børnehave og ikke flere søde bedsteforældre og naboer til at passe, når der skulle arbejdes eller kobles fra. Puhhh!
Det er lige delt super skønt og drøn hårdt. Jeg har fået ikke mindre end to nye titler –og flere kommer nok til senere…. Hjemmegående husmor og indskolingslærer.
Med stor entusiasme startede vi skolen for en uge siden efter hårdt pres fra ungerne. Nu havde jeg jo sagt, at de skulle begynde i skole, når vi kom til Bulgarien, så hvorfor vente?! De er helt vilde med det og jeg må sætte begrænsninger på så det ikke udvikler sig til heldagsskole. De knokler på med bogstaver, tal, at lære klokken og at snakke engelsk. De er helt enormt dygtige og især Janus er helt skoleklar. Så vi hopper bogstaver ude på fliserne i haven, leger med lyde, skriver, tegner og spiller spil med tal, bogstaver og engelsk. Franka snakkede ”engelsk” gennem hele putteritualet i går – fin accent! Hun kan for øvrigt ret mange hjemmelavede sprog efterhånden. Vi har en fest 😉.
En kort overgang havde vi tanken om, at børnene måske kunne gå i en af de eftersigende rigtig gode børnehaver i byen. Vi spurgte vores nye engelske venner Carl og Terri om, hvordan og hvorledes. De har en 6 årig pige der går i den ene og har kun roser til børnehaven. Den er gratis og ligger lige et par gader væk, MEN man kan kun få lov at gå der, hvis børnene er der fra 8-16 fra mandag til fredag. Det passer mægtig dårligt ind i vores plan.
Ideen med at tage herned var, at vi havde frihed til at kunne bryde op fra det ene øjeblik til det andet og tage af sted ud og se landet og nabolandene, når vi havde lyst. Ikke være bundet af noget. Vi havde håbet, at vi kunne få lov at komme et par timer om eftermiddagen og kun de dage det passede os. Men, desværre. Jeg tror dog stadig, vi går en tur derover og spørger, om vi må have lov at komme og lege på deres legeplads en gang imellem, hvor Simon eller jeg går med. Derigennem kan vi måske finde nogle andre børn at lege med. Franka og Janus har ikke givet udtryk for, at de har behov for andre børn end hinanden endnu, men det kommer med tiden.
Så vi må tilbage til den oprindelige plan – en ung pige i huset. Hun skal dog ikke bo her. Spørgsmålet er, hvor man finder sådan en henne? Inden da får jeg i hvert fald ikke lavet noget på min bog.
Lige nu er Simon og unger taget på en mission ned i byen for at finde et posthus. Der skal sendes et fint rejsebrev til børnehaven, som vi lavede i skolen i går. Bl.a. indholder brevet en beskrivelse af den fantastiske sofa vi har med et hemmeligt rum. He he, elsker at opleve verden gennem deres øjne. Der var også perleplader fra Franka og billeder fra Janus af vores hus og deres nye værelser, som de er meget stolte af.
Nu har jeg haft ro lidt tid, så mon ikke de også lige har snuppet en tur på en legeplads 😉.
