5. Rejsebrev – Nye venner og trang til at flade ud
Vi er så heldige! Alt hvad vi havde sat os for og haft af planer for vores nærmeste fremtid, er gået i opfyldelse. Jeg undskylder på forhånd for min kålhøgenhed og mangel på jysk mådehold overfor mine jyske venner og familie. Jeg håber ikke, at jeg jingzer noget ved ligefrem at skrive det her i et mere eller mindre offentligt forum. Men jeg er nødt til at sige at… DET GÅR BARE MEGA GODT!
Jeg ved godt, at det sagtens kan gå galt endnu på rigtig mange måder, men tingene er indtil videre bare faldet fuldstændig på plads for os.
Det er kun lidt over tre uger siden vi kom her til Bulgarien.
Næsten med det samme kunne vi flytte ind i dette fine hus, der på rigtig mange måder kan det vi har brug for. Vi er kommet på plads på første salen og det er blevet hyggeligt og hjemligt.
Hurtigt fandt vi ud af at ejerene af vore lejebolig, ikke alene er søde og rare mennesker, men også kender alt og alle i lokalsamfundet og er meget vellidte af alle vi snakker med. Så alle ved, hvor vi bor og rygterne om vores ankomst til landet går som en steppebrand gennem grupperne af forskellige andre immigranter her i landet. Det virker som om, at alle kender alle, men at der er mange grupperinger, der hænger sammen på forskellig vis. Vi har været i kontakt med RIGTIG mange søde, sjove og finurlige mennesker allerede. Englændere, skotter, franskmænd, danskere og bulgarer – selvfølgelig. Der har faktisk været et rend i vores hus, som på en mellemstor banegård den seneste uges tid. Det er jo sådan vi kan lide det, så vi er glade!!
Vi har fået rigtig mange kontakter over Facebook. Langt de fleste ”expats” som de kalder sig selv er englændere. (Expats er en forkortelse for ex-patrioter og stammer tilbage fra da England var en stor kolonimagt.) Vi har også fundet en del immigrerede danskere på FB og vi er igen blevet fundet af andre. Det er en helt ny klub vi er kommet med i, bare fordi vi alle er i samme båd. Det er sgu sjovt og hyggeligt! Medlemsskaren er en broget forsamling af skæve, skøre, modige og søde mennesker der alle har en spændende historie at fortælle. Glæder mig allerede!!!
I denne uge havde vi besøg af den pensionerede maskin- og togfører Elo fra Køge, der er kommet hertil for et års tid siden og er blevet gift med den søde bulgarsk Nadya. Det blev en hyggelig eftermiddag, hvor Elo fortalte historier om fortid, nutid og fremtid, hvilket blev akkompagneret af mørk øl, cigaretter og dårlige danske jokes 🙂. Vi ses i Yambul snart, Elo og Nadya. Tak for besøget!
Vi har været heldige allerede, at have fået nogle rigtig gode venner for både børn og voksne, som jeg er sikker på vi kommer til at se meget til. Først på ugen havde vi Carl og Terry her til middag med deres 6 årige datter Lily. Det var en super hyggelig aften, hvor både små og store faldt i hak 🙂. Fantastisk! Og dagen efter var vi forbi deres byhus lige i nærheden af vores, som de er i gang med at restaurere. De har også et hus i en landsby ca. 20 minutter væk, hvor vi snart skal besøge dem.
Der har dog været en hel bestemt årsag til, at vi har været godt booket op i denne uge. Vi har nemlig haft en mission. At finde en barnepige til Franka og Janus.
Jeg smed bare en lille føler ud på diverse expat-sider på FB, for at få en fornemmelse af, om det kunne lade sig gøre at finde en der igennem. Jo tak, det må man sige!
Jeg havde forestillet mig, og søgt efter, en bulgarsk pige eller dame, der kunne snakke engelsk, men blev kontaktet af en hel del engelske kvinder og en enkelt skotsk i alderen 35-70 år, der var interesserede. Den havde jeg ikke lige set komme. Specielt ikke fordi timelønnen vi havde sat var, hvad der svarer til 20 danske kroner i timen. (Vores bulgarske advokat tager 40 danske i timen… så vi tænkte, at det var rimeligt) Men super fint, de kom da til samtale.
Mange gode samtaler senere, med mange dejlige damer, har vi ansat engelske Carole, der vist er i 50érne og er enorm sød, energifyldt og tillidsvækkende. Hun starter mandag og skal passe ungerne ca. 3-4 eftermiddage om ugen i de uger, hvor vi ikke er ude at rejse, eller fx har gæster fra Danmark.
Rart lige at få lidt luft engang imellem. Så kan hun forhåbentlig løbe dem lidt trætte, efter de har haft skole med mig om formiddagen.
Vi trænger også snart til lidt af en hverdag. Vi er trætte!!!! Helt smadrede faktisk – alle fire. Vi har ramt det tidspunkt, som selvfølgelig måtte komme, hvor vi begynder at gå hinanden lidt på nerverne og er så fyldt med indtryk af nye mennesker, nyt land, nye skikke og en gennemgribende ny livsstil. Så vi splatter ud og det er helt fint.
En sidste fabelagtig kontakt vi har fået i denne uge, er den skotske kvinde der var til samtale her pga. stillingen som barnepige. Hende og jeg klikkede med det samme! Christine er, hvad hun selv beskriver som en alfa-hun – god, varm, snakkende, fandenivoldsk og sej som bare pokker. Hun er 67 år og vi var ret sikre på, at det skulle være hende, der skulle passe børnene. Mens så kom vi til at snakke om, at det måske ville blive lige rigelig for hende med de to krudtugler. Hun er ikke meget for at køre bil her i BG og hun cykler ikke, så hun ville ikke kunne komme ret meget omkring med dem, og selvom hun er frisk i forhold til sin alder, er hun jo ikke noget vårhare mere. Jeg skrev det til hende som det var og spurgte, hvad hun mente om sagen – med ærlighed kommer man nogen gange længst.
Hun havde tænkt det samme og hun foreslog, at vi i stedet kunne have hende som en reserve bedstemor her i Bulgarien. Det var jo helt perfekt! Så vi har fået skotsk bedste i Bulgarien og jeg har fundet en veninde og den første deltager i strikke, hækle og kunstklubben, som jeg planlægger at starte i de butikslokaler, der hører til huset. Det bliver sjovt! Vi tager ud og besøger hende og hendes mand i næste uge.
Sikke en ugen vi igen har haft – ikke så underligt at vi er lidt flade.