6. Rejsebrev – Opholdstilladelse og dejlige hverdage
Jeg sidder med et smil om munden og kigger på vores dejlige børn, der hygger sig med at hjælpe hinanden med et eller andet prinsessespil på computeren. Franka kommer over og viser mig stolt, at de sammen har fundet ud af, hvordan man køber nogle nye handsker til en virtuel prinsesse.
Jeg elsker vores hverdage, der efterhånden er ved at finde sin form. Vi har masser af tid. Til børnene og hinanden. Om morgenen, eller rettere sagt ofte om natten, kommer Franka og lidt senere Janus ind i vores seng og putter. Vi vågner omkring kl. 6 eller 7 og så daser vi et par timer med computere eller fjernsyn og hygger med leg, tumleri og morgenmads spisning. I morges var en badedag og ungerne legede med deres små dyr, vand og sæbe i en times tid og til vandet var så koldt, at de var nødt til at stå op. Derefter den nye yndlingsbeskæftigelse – nøgenleg i store-seng! Simon og jeg prøver at holde os i baggrunden, mens der bliver tumlet, hujet og hvinet i vilden sky! Der er sandelig et par fire et halvt årige, der har opdaget deres eget og det andet køn 🙂.
I morgen tager vi den nye skolestue i brug. Til huset er der en tidligere butik på ca. 20 kvm og et tidligere ejendomsmæglerkontor på ca. 9 kvm. Det store lokale laver vi med tiden til et atelier og gæsteværelse og det lille har jeg nu gjort rent og indrettet til skolestue og kontor til mig.
Den gade vi bor på, er den gennemgående hovedgade i byen og selvom det godt nok er i udkanten af byen vi bor, så kommer der rigtig mange mennesker forbi. Lidt længere oppe af gaden ligger en stor skole og her går man fra sted til sted, hvor man i Danmark ville cykle. Så der er et rend af folk forbi vores skolestues vinduer, der ligger helt op til fortovet. Samtidig er vinduerne papirstynde og døren så utæt at ALT kan høres både på den ene og anden side af muren. Det bliver en fest at synge alfabetsangen, lege ”Simon siger” og ”hoved, skulder, knæ og tå” på engelsk 🙂. Det er meget muligt, at vi får publikum på. Bulgarerne er et meget nysgerrigt folkefærd.
I dag, da jeg gik og satte skolebøger på plads, stod der lige pludselig en ældre sigøjner kvinde med næsen trykket flad mod ruden og kiggede på mig. Jeg hoppede en halv meter op i luften og vinkede akavet til hende. Men hun blev bare stående og kiggede uforstyrret videre… Jeg ved ikke, om hun er hjemløs, men det ligner hun. Hun vandrer hele dagen rundt på må og få i gadebilledet, så jeg satser på at kiggeriet nok bare er fordi hun er lidt til en side 🙂.
Det er sjovt at være indskolingslærer! Det er en kunst at tilbyde lige delt nyt og kendt materiale og hele tiden finde, hvad der nu passer til stemningen og motivationen. De er jo lidt unge mine kære elever, så koncentrationen er svingende og undervisningen fungerer udelukkende, hvis det fanger dem og tager afsæt i zonen for nærmeste udvikling, som det hedder på fagsprog. Så undervisningenstiden er ved at have fundet sit leje efter den først eufori. En times effektiv undervisning tre til fire formiddage om ugen er det realistiske mål. Resten af dagen byder jo også på ”undercover” engelsk undervisning, når de er sammen med deres engelske barnepige Carole om eftermiddagen. Jeg tænker, de har nok på paletten 😉. Jeg tager i den grad hatten af for de indskolingslærere der har 20-28 elever i en klasse – jeg har nok i mine to.
Vi har lige sagt, ”tak for i dag og vi ses en anden gang” til vores bulgarske advokat Dilyana. Hun er lidt af en berømthed blandt de andre immigranter i Bulgarien. Hun taler super godt engelsk, er sød, billig og aldeles effektiv og dygtig. Hun har været hjemme hos os i dag for at hjælpe os med vores papirer, så vi kan få opholdstilladelsen i orden. I Bulgarien skal man have en lejekontrakt på mindst et år og en bankkonto, for at få en sådan. Og selvom det lyder som nogle rimelig nemme ting at få styr på, så har det alligevel taget en måned at få på plads. Men nu er vi klar. Spændende om vi kan kommunikere med politiet, som tager sig af den slags, når vi skal ind med papirerne i morgen…. det kan nok ikke undgå at blive en oplevelse.