7. Rejsebrev – Mascha og autocamper
Kender du det, du tager på bagagerumsmarked og komme hjem med en masse underlige ting, og bagefter tænker du – ”hvordan skete det lige?” Denne gang toppede vi dog, hvad vi tidligere har præsteret…
I søndags fulgtes vores lille familie med vores barnepige Carole og hendes veninder ud til det første ”car boot sale” i sæsonen. Det bliver holdt en gang om måneden i en lille landsby ca. 60 km herfra. Da vi kom derud, var den lille flække allerede fuldstændig indtaget af diverse firhjulstrækkere. Langt de fleste godt nok med Bulgarske plader, men med en stor overrepræsentation af britiske ejere. Efter hvad jeg kunne se både på udvalg, kvalitet og antal af boder, var dette vist i høj grad en social sammenkomst for expats, frem for et stort marked. De mest bemærkelsesværdige varer var importrede engelske madvarer, som så ud som om de kom lige fra hylderne i et britisk supermarked.
Men selvom udvalget var lidt anderledes end vi var vant til hjemmefra, var stemningen god og hyggelig og vi blev hils på og budt ”velkommen i klubben” fra højre og venstre. Vi nåede næsten ikke engang at komme ind på pladsen, hvor boderne var, før vi mødte en sød engelsk dame, med en endnu sødere lille hvalp. Den skulle vi jo selvfølgelig hilse på hele familien. Hun fortalte glad, at den havde hun lige fået for et par dage siden fra en dame, der stod lige derovre i boden, hvor hun samlede penge sammen til at redde de virkelig mange efterladte hundehvalpe og gadehunde her i landet. Hun havde da stadig en eller to tilbage, hvis vi var interesserede…? Vi nikkede, smilede og tøffede videre ind mellem boderne sammen med de andre nordeuropæere og enkelte forvildede bulgarer.
Pludselig kom en energisk dame med store rødlilla slagekrøller springende efter os og spurgte forpustet, ”om det var os, der gerne ville have en hvalp?” Og inden vi havde fået mumlet færdigt, at vi da gerne ville hilse på den anden lille hvalp, var hun i gang med sætte himmel og jord i bevægelse. Jeg havde forstillet mig, at hun havde den med til markedet, men hun drønede hjem i firhjulstrækkeren og hentede den mindst lige så søde søster til den første hvalp.
I mellemtiden havde vi fået fortalt, at Linda, som kvinden hedder, går under navnet ”den skøre hundedame”, hvilket hun også kalder sig selv. Hendes formål i livet er at redde hunde, der eller ville gå til grunde. Hun får donationer i form af genbrugstøj og andre småting eller penge, fra folk der støtter hendes arbejde. Hun tager hundene ind, betaler for mad, vaccinationer, medicin, neutralisering og evt. pas til de herreløse hunde og genhuser dem her i landet eller i England. De er gratis og det eneste krav er, at man ikke må gøre dem til lænkehunde.
I Bulgarien har man et noget anderledes syn på dyr! Rigtig mange har hunde, men ikke som kæledyr, som vi kender det. Man har vagthunde, der har til formål at give hals og alarmere ejerne og skramme eventuelle tyveknægte væk. Det resulterer i et enormt tudekor og konstant glammen fra bundne hunde dagen lang, der vækker minder fra vores besøg i Grønland for nogle år siden.
Nå men, der står vi jo så med den dejligste lille hvalp og vi smelter! Hun er 10 uger gammel, enormt rolig, men også nysgerrig og kælen. For et par uger siden blev hende og fire andre søskende efterladt i vejkanten og bragt ud til Linda, da hun er ret berømt i området. Hun havde fået genhuset tre og stod nu med denne og én anden hvalp tilbage. Hun kendte faderen til dem, og vist også moderen, og hun ville skyde på, at hunden bliver til omkring knæhøje som udvokset eller lidt mindre.
Simon og jeg kiggede på hinanden og vidste godt, hvordan dette kom til at gå. Vi havde ikke hjerte til at give hende tilbage! Og da hun passede på køn, størrelse og formodet temperament på den hund vi alligevel ville have lidt længere ude i fremtiden, endte vi med at få en hund med hjem fra et bagagerumsmarked…..
Og hun er skøn, den lille Mascha!!!! Alt kører. Både børn, hund og voksne er super glade for hinanden. Hun spiser godt, laver (langt det meste af) hende business udenfor og sover hele natten igennem. Mønster baby! Heldigvis havde vi også lidt puls point på kontoen hos vores udlejer, som muligvis synes vi var lige vel friske nok i vendingen 😉.
Så nu er vi fem, der skal på tour.
Vi er i gang med at anskaffe os en autocamper, så vi kan tage et sneglehus på ryggen og kører landet tyndt. Vi kigger i øjeblikket, og selvom de er meget billige i forhold til danske priser, der sådan nogle basser rimelig dyre. Vi vil gerne have en forholdsvis god én, da vi tror på, at vi så vil komme til at bruge den mere. Derudover kan en sådan vogn agerer gæstehjem, hvis vi ikke bliver ved med at have et så stort hus, at der kan afses et gæsteværelse – så det er bare at komme på besøg – lokke, lokke lokke 😉.
Vi overvejede at tage et par måneder på fuld tid i camperen, men har indset, at det der nok passer os bedst, i hvert fald lige nu, er små ture på en uge eller lignende. Er ikke sikker på, at det bliver så fandens hyggeligt og romantisk i længden med små børn, og det er også bare rart at komme hjem og puste lidt ud indimellem. Et bud på, hvor mange rejsedage vi kommer til at have, kunne være gennemsnitlig en uges tid om måneden. Vi kan jo pakke kufferten og drøne afsted – vi fem 🙂, så tit vi har lyst. Friheden er fuldstændig berusende!!!!!!!