9. Rejsebrev – Beretningen om Mascha og besøget af mormor
Vi har netop afsluttet vores første besøg derhjemmefra og vi kan glade og trætte sige TAK til mormor for en super dejlig uge, hvor vi også har tilladt os selv at holde ferie. Vi har simpelthen hygget os i det fantastiske sommervejr, der har været i ugens løb med omkring 20-25 grader og høj sol det meste af tiden. Foråret er fuldstændig fortryllede her! Vi har allerede haft haven fuld af først påskeliljer og derefter af tulipaner og nu er akelejerne så sprunget. Lige om lidt kommer roserne i for fuld firspring. Det er godt nok noget af en omvæltning fra Vestjylland og stiv kuling!!!
Nå, men tilbage til mormor… Fordi vejret har været så skønt har vi kunne gøre nogle af de samme ting, som vi normalt først kunne gøre i sommerferien. Den har stået på tur til tivoli og strand, vi har reddet på heste og kørt i åben cabriolet med masser af vind i håret. Vi har også bare hygget herhjemme i haven med ungerne i poolen og mormor fordybet i en kryds og tværs. Vi har fået vist vores hus og by frem for hende og nogle af de omkringlæggende landsbyer, et par af vores nye skøre expat venner og en hel del legepladser.
Desværre har den seneste uge også budt på det hidtil største nederlag og tab for os. Vores dejlige søde hvalp Mascha, som vi alle i familien var blevet mægtig glade for, begyndte en nat at kaste op og blev ved hele natten. Dagen efter var hun fin igen og vi lagde ikke det store i det. Næste nat pev hun og havde tydeligt ondt i maven, men da det blev næste dag havde hun det godt igen. Så selvom vi egentlig havde bestemt os for at tage hende til dyrlæge, så vi lige tiden an – det var sikkert bare noget hun havde spist… Men da hendes piven begyndte igen næste nat, var vi ikke i tvivl om at der var noget galt og tog hende til dyrlægen om morgenen.
Vi var meget bange for at det skulle være den frygtede ”hundesyge”, som er meget udbredt her i landet. Ja, det lyder lidt som en dårlig joke med hundesyge, men det er der åbenbart noget der hedder og det slår hunden ihjel, med næsen 100% garanti.
Der er, så vidt vi ved kun én dyrlæge i Burgas, der kan snakke lidt engelsk. Han undersøgte Mascha på kryds og tværs i løbet af de næste mange dage, tog alle mulige prøver og gav hende en masse medicin. Han famlede lidt omkring, hvad det var med hende, men fik hurtigt fundet ud af at forholdet mellem hendes røde og hvide blodlegemer var helt ude i skoven og at hun havde fået en forgiftning. Efter hvad han kunne se var hun forgiftet med kølervæske til biler……….????
Vi havde været sammen med hende hele tiden fra vi fik hende og var mildest talt meget overraskede over den melding. Dyrlægen fortalte også, at det ikke var helt ualmindeligt at folk på gaden kan finde på at smide kød med kølervæske indeni ind til hundene i haverne. Vi finder den teori fuldstændig langt ude, men har siden hørt samme historie fra Ivan vores bulgarske tolk og kammerat. Vi er dog mere på den model, at hunden må have spist et blomsterløg eller lignende, men uanset hvad var udfaldet det samme. Forgiftet var hun….
Over de næste dage var hun helt vild syg og det blev hele tiden værre. Hver dag havde vi hende til dyrlæge. Da hun efter yderligere et par dage bare skreg og skreg dag og nat, fik hun et par overnatninger på dyreklinikken for at være under observation. Vi fik hende tilbage igen og hun skreg stadig lige meget! Det var forfærdeligt!!!! Hun var tydeligvis i stor smerte, men dyrlægen kunne ikke gøre mere. Alt virkede ifølge ham som det skulle med at få noget ind og ud osv. og han mente at var neurologisk……………………………………………… Øhhhh okay?!
Vi kunne få nogle urtepiller, der måske eller måske ikke ville virke.
Vi tog det lille forpinte pus med os, men vi kunne ikke holde til det. Vi synes simpelthen det var så synd, at hun skulle lide sådan og synes ikke det så ud til at det blev bedre. Så vi tog en svær beslutning og fik hende aflivet.
Meget trist! Hun var en super hund og hun er savnet.
Men hund vil vi jo gerne have og der gik ikke mere end et par dage, inden vores netværk sendte os et opslag på en af de mange hunderednings-facebooksider, med en sød lille bitte hvalp, der akut manglede et hjem. Så her til aften kom der en lille bitte pølse, der er super sød og hilste på os. Vi har med let bævende knæ kastet os ud i at tage hende til os. Krydser alt, hvad krydses kan og håber virkelig det kommer til at gå godt.
Vi kalder hende Yuko, efter en tegneseriefigur Simon holder meget af – (han ville have kaldt Franka for det, hvis jeg ikke virkelig havde sat mig imod).
Hun er meget ung. Dyrlægen mener ca. 40 dage. Hende og hendes bror blev efterladt i en container for et par dage siden, og hun har boet hos et ungt par i Burgas i to dage, inden hun kom her. De havde i forvejen to hunde i en lejlighed og havde ikke plads til hende. Vi skal gøre ekstra meget for at hun får den trykhed, hun har brug for, når hun nu ikke kan være ved hendes mor, som hun burde. Så det næste stykke tid går vi i babymode 🙂 og Janus og især Franka er SÅ klar til at hjælpe. Velkommen til Yuko!