13. Rejsebrev – Et nyt kapitel
Jeg sidder her i køkkenet en tidlig morgen inden resten af familien er stået op og nyder stilheden og en god kop kaffe. Jeg er lidt udfordret med hensyn til det der´sens nattesøvn, hvis der er nogen derude der kender dét. Det bliver værre og værre efterhånden som jeg bliver ældre og i morges tog jeg konsekvensen og opgav kl. 5.30 efter et par søvnløse timer. Så nu prøver vi noget nyt, som vist nok hedder morgenfriskhed… jeg kan ikke helt huske det. Det er lang tid siden sidst.
Ikke des mindre kan vi jo ligeså godt vende os til det, for en af de nærmeste dage starter Franka og Janus i børnehave og der hedder afleveringstiden kl. 8.00. Så slut med syvsoveri, morgenhygge og direktørtider. Det skal jeg lige bruge lidt tid til at sige farvel til, kan jeg mærke 😉. Vi mister noget frihed, da det forventes, at de er der hver dag og kun er væk, hvis de er syge. I det tilfælde skal bulgarske børn have en lægeerklæring som bevis. Et tiltag er gjort for at holde sigøjnerbørnene i børnehaven og væk fra gaderne, voksenarbejde og tiggeri. Hvis ikke de afleveres hver dag, mister familien et tilskud. Vi har dog fået lidt mere frihed og må godt komme og sige, at vi holder en fridag engang imellem, hvis vi har besøg hjemmefra eller vil rejse rundt i landet. Vi fik også dispensation til en enkelt gang imellem, at aflevere lidt senere og en sjælden gang hente ungerne kl. 16.00, da jeg fik øjne så store som tekopper, ved nyheden om, at den normale afhentning ikke er før kl. 16.30.
Bulgarsk børnehave er lidt mere skoleagtig, end vi er vandt til derhjemme. Som jeg forstod det, på den søde og imødekommende leder for børnehaven vi var til møde med i går, er det først næste år, de rigtig begynder på bogstaver osv. Der er de 6 år, så på den måde er det jo tilsvarende børnehaveklasse derhjemme. De bliver bare i børnehaveregi et ekstra år ift. i Danmark. Det passer os rigtig godt. Så er der tid til at lære sproget og finde ud af, hvordan man gør alting her. Dagen starter med gymnastik, så morgenmad og i stedet for bogstaver osv. er der lagt vægt på, at poderne skal deltage i nogle pædagogiske aktiviteter, som jeg ikke helt ved hvad indebær endnu. Efter frokost og leg soves der middagslur fra kl. 13-15 i et rum med 20 små senge, der giver associationer til Snehvide og de syv små dværge. Fra kl. 15.00-16.30 er der igen pædagogiske aktiviteter og så kan vi lov at hente dem.
Åhh åh, heldagsbørnehaven gør ondt i mit moderhjerte. Jeg synes, de er hjemmefra lang tid! Men der er ikke noget alternativ. De har brug for andre børn at lege med, de skal have lært bulgarsk og blive skoleklar. Så ”hold masken mor” og håb på det bedste! Jeg har det sgu ligesom dengang, de skulle i dagpleje første gang. Gud ske tak og lov for den engelsktalende pædagog, der vil hjælpe dem her i starten, hvilket er mere, end vi havde turde håbe på.
Simon og jeg skal ellers nok finde masse af ting at bruge tiden på. Vi knokler med at få huset nogenlunde i orden. Der er maaaaaange flyttekasser at pakke ud endnu og en rimelig kaotisk kælder, men nu har vi da fået de forskellige møbler på plads. Jeg glæder mig til at få tid til at kaste mig ud i at indrette haven, flytte planter og lave bede. Men det kan først være lidt senere på året, hvor temperaturen går lidt ned og der kommer noget regn. Det har ikke rigtig regnet de sidste fire måneder. Vi kan dog godt mærke på vejret, at det er blevet september. Selvom der stadig ca. er mellem 24 og 30 grader hver dag, er der mere vind, lidt mere skyet og der bliver tidligt mørkt. Om morgenen og om aftenen skal man lige overveje en bluse over de bare arme 😉.
Landsbylivet her i Pirne er noget anderledes, end da vi boede i Sredets med 10.000 indbyggere. Geder går frit i gaderne. En enkelt hund også. Vi har døbt hende Conny og hun er rigtig sød.
Udenfor mange af husene sidder de gamle og sludrer og holder øje med livets gang. Bag hvert hegn står der lænkehunde og glammer ved hvert blad der rører sig. Alle kender alle og hele byen virker til at have styr på, hvem vi er. Det er selvfølgelig ikke så underligt. Ikke hver dag at en dansk familie flytter til en lille bulgarsk landsby. Vi er kommet i snak med de fleste af vores nærmeste naboer. De fleste kan naturligvis kun tale bulgarsk, så det begrænser mængden af information der kan udveksles, men gensidig venlighed kan sagtens kommunikeres. Vi hjælper hinanden med småting og det strømmer ind med super lækker frugt og grønt fra deres bugnende haver. Folk er SÅ venlige og meget nysgerrige efter at snakke med os. Så det kan indimellem godt tage lang tid at gå vores aftentur, hvor børnene fører an på deres cykler ned mod centrum og den lille købmand og bar. Vi har faktisk også været heldige at møde en del lokale, der kan tale engelsk. En dame (Villie) der lige er flyttet til Pirne med hendes mand Emil. De laver træudskæringer og har et værksted i Aytos.
Fornyligt havde vi besøg af to kvindelige engelsklærere og deres døtre på henholdsvis 3 og 13 år. De er kolleger og vil gerne komme og undervise vores familie i bulgarsk en gang om ugen, når vi kommer lidt længere hen på efteråret. Den ene, Zlatina, har også spurgt mig om jeg vil komme på skolen i Pirne, hvor hun underviser, og tale engelsk med eleverne. Hun er nemlig ikke så stiv i at tale engelsk, mener hun, og er noget famlende efter ord. Så det bliver rigtig sjovt og en helt unik chance for at opleve en skole indefra. Plus at jeg får chancen for at fortælle børnene her i byen om vores familie og hvorfor vi er her.
Den seneste engelsktalende vi mødte var naboernes datter, der stoppede os på vej hjem fra aftenturen, for at sige hej og høre hvad vi var for nogen. Alle vi kommer i nærheden af, bliver naturligvis inviteret til kaffe eller middag og mange har allerede været forbi.
Vi har mange ting at glæde os til i den kommende tid! I morgen kommer Poul og Jette, som inspirerede os til at rykke til Bulgarien, på besøg. Ikke nok med at vi får genset dem, så har de også to små overraskelser med til ungerne 🙂. To søde killinger flytter ind. Moderen glæder sig i hvert fald som et lille barn!!!
I næste uge får vi først besøg af en ny ven, der hedder Tina, som vi endnu kun har mødt på Facebook. Så det bliver rigtig spændende! I weekenden kommer også mormor og Ole, som vi glæder os rigtig meget til at hygge med. Der bliver fuldt hus. Nærmeste fremtid byder også på Simons fødselsdag og måske en lille indflytterfest.
Dejligt!!
God dag derude 🙂